![]() |
Gräsrødder |
|||||||||||
På sporet af slægten |
||||||||||||
|
||||||||||||
|
||||||||||||
|
|
|||||||||||
Lidt slægtsforskning og slægtskrønike omkring familienavnet Gräs | ||||||||||||
Indrømmet! Gräs er et lidt besværligt efternavn, og det skal altid staves. | ||||||||||||
”Er du i familie med hende der forfatterinden Elsa Gress?” spørger enkelte. |
||||||||||||
Åh nej! – ikke hende igen! | ||||||||||||
Som Gräs’er hedder du både Græs, Gras, Grez, Graes, Grås, Grass, Gräss, von Gretz, Gres, Gros, Greis, Gress m.fl., og således gik det da også galt med den korrekte stavemåde i mange kirkebøger. Der blev sjusket, hvilket var meget almindeligt i gamle dage, og derfor blev bedstefar Johan Arthur døbt Gras Jensen i stedet for Gräs Jensen. Ved vielsen i 1906 til Dagmar Nielsen blev hans navn anført i kirkebogen som Greis Jensen, og børnene blev døbt, igen formentlig på grund af sjusk, Grejs Jensen. |
||||||||||||
Måske skulle Arthur have beholdt efternavnet Jensen. Nemt, enkelt, anonymt – men ak, hvor kedeligt kan det blive? | ||||||||||||
Hvor stammer navnet Gräs egentlig fra? | ||||||||||||
Som stavemåden antyder skal vi til Sverige, hvor slægtshistorien starter i Tönnersa, en by i Eldsberga forsamling i det sydlige Halland. | ||||||||||||
På min foranledning og for den nette sum af 400 sv. kr. er sagen nærmere undersøgt i 1982 af arkivar Anna Svenson, Landsarkivet i Lund, og hun har berettet følgende: | ||||||||||||
”Den tidligst bevarede
fødselsbog/kirkebog begynder
først anno 1765, men mandtalslisterne er bevaret fra perioden, og i 1766
findes fra byen Tönnersa en optegnelse om en
|
||||||||||||
Anders Jönsson, født den 5. august 1735 |
||||||||||||
og dennes hustru Karin Mårtensdotter, født den 22. september 1721 De havde blandt flere børn en søn Jöns Andersson, født i august 1763.
I de senere mandtalslister for Landskrona står der, at Jöns Andersson er født den ”3/8”, andre gange er anført ”3/2”, som fødselsdato. Spørgsmålet er imidlertid, hvorledes han fik navnet Gräs. Og hvorledes han kom fra Eldsberga til Landskrona, får man nok aldrig rede på, da indflytningsattesten ikke er bevaret. Han er heller ikke fundet blandt de sporadiske optegnelser over udflyttere fra Eldsberga, som findes i ministerialbøgerne. Jöns Andersson Gräs er imidlertid den eneste ”Jöns”, søn til Anders og født i 1763, som arkivaren har fundet optegnet under Tönnersa, så arkivar Anna Svenson finder det sandsynligt og troværdigt, at omhandlede Jöns er den rigtige person, som er blevet efterforsket. Om Jöns Andersson Gräs er der følgende optegnelser: Det første registerblad, han bliver fundet opført i, er fra 1786. Som ansat under sukkermester Pudewelt er noteret dr. (drengen/karlen) Jöns Andersson Gräs, 23 år. Også de følgende år findes han optegnet. I 1787 er han ansat hos en sukkermester Jöns Ahlgren. I vielsesbogen for Landskrona Stadsforsamling er der den 5. december 1790 et notat om, at sukkerfabrikskarlen Jöns Andersson Gräs er viet til jomfru Brita Christina Axelström. Hustruens dåb er registreret i Vallkärre fødselsforsamlings fødselsbog, hvor der den 22. april 1759 er skrevet, at ”Axelströms og hans hustru Sophia Lindgrens” datter blev døbt denne dag. I 1791 er Jöns registreret som karlen Jöns Gräs, 28 år, dennes hustru, dennes datter. Jöns Gräs kan herefter følges flere år fremefter uden at hans præcise fødselsdag eller fødested er anført, men ved en folketælling, i et arkiv betegnet som AI, side 8, kvarteret Tärnan 8, ses det, at han var født den 3. februar 1763 i Tönnersa, og at hustruen var født den 4. maj 1758 i Vallkärre. Den 15. juli 1791 fødtes datteren Sophia Catharina. Ved dåben blev hun båret af snedkeren Lars Ludins hustru, og blandt vidnerne var snedkeren Ludin. Den 16. august 1794 fødtes datteren Johanne Christina. Blandt vidnerne ved dåben var igen snedkeren Lars Ludin. I 1798 får Jøns Gräs og hustruen Brita Christina Axelström en søn Andreas Georg Gräs, født den 4. juli 1798 i Landskrona Ved Andreas Georgs dåb fandtes blandt vidnerne gørtlermester Anton Gräs. Følgende fortegnelser findes i den Lindbergske samling, et personregister, som opbevares i landsarkivet: Gørtler Bengt Gräs, død i Landskrona d. 26. april 1802, gift med Anna Elisabeth Darin, død i Landskrona d. 26. juni 1794. Børn i 1794: Anders, gørtler Jakob, gørtler i Petersburg Johannes, tapper Anton, gørtlersvend Kristina, gift med skrædder Nils Malmqvist i Lund Fredrika, gift med snedkeren Lars Ludin i Landskrona.
Der er således helt klart samhørighed mellem Jöns Andersson Gräs og familien Bengt Gräs, men hvilken? Følgende optegnelser er fundet i Landskronas stadsforsamlings ældste husförhörslængder (registerblade over husene/mandtalslister). I 1784 – i den allerførste liste – står der på side 230 anført en gørtler Bengt Gräs med hustru og 4 børn. De havde en dr. (dreng/karl) ansat ved navn Jöns Andersson, 21 år, og således født i 1763. I 1785 havde Bengt Gräs en ny dreng med et andet navn. Men samtidig står der under sukkermester Pudeweltz på side 151 optegnet 3 drenge, alle med navnet Jöns Andersson. Den første var 22 år, den anden 28 år og den tredje også 28 år. Karlen/drängen på 28 år har imidlertid fået tilnavnet Ahlgren indskudt i teksten.
1 1786 står der opført: Sukkermester Pudewelt drengen Jöns Ahlgren 29 år drengen Jöns Andersson 28 år drengen Jöns Andersson Gräs 23 år
Teorien er, at Jöns Andersson Gräs er den samme, som først var dreng/karl hos Bengt Gräs, og at han herefter tog sig navnet Gräs af praktiske årsager.Det ville blive lettere at skelne mellem de tre karle/drenge med det samme navn. Båndet mellem Jöns Andersson og hans tidligere arbejdsgiver har bestået, hvilket kan udledes af dåbsnotitserne. Muligt kan et egentligt familieforhold lidt ude ligge til grund.” Brita Christina Axelström døde den 11. februar 1829. Jöns Gräs døde i 1834 – 71 år gammel. Boopgørelsen efter hustruen findes bevaret i Landskrona Rådhusret og magistrat F IIa: 24 nr. 81. Se foto’et på startsiden. Der står: Exh: Landskrona Rådhus den 11. may 1829. Att min Hustru Brita Christina Axelström som afled här i Staden den 11. februari och jemte (?) mig lemnade efter sig trenne Barn, Sonen Gördelmakera Gesälten Anders Georg Gräs samt Dötrena Sophia Chatarina och Johanna, hvilka bägge aro Gifta, den förra med Thengjutaren Malmström og den senera med skoflickaren Arvidsson, icke funnits något det ringaste till upteckning utan Sockerbruks Herrar (Ulæseligt) Begrafnings omkostnaderne försäkras. Landskrona den 9. May 1829. Jöns Gräs Sockerbrugs Gesält |
||||||||||||
|
||||||||||||
|
||||||||||||
Jöns har skrevet under med ubehjælpsom rystende håndskrift. Svenskerne lavede også fejl i kirkebøgerne. Ved min første henvendelse til Landsarkivet i Lund skrev de tilbage: ” En gosse Andreas Georg föddes i Landskrona stadsförsamling den 4/7 1798 som son till sockerbruksgesällen Jöns Andersson Grääs och hans hustru Brita Christina Axelström.
Jöns Gräs’ søn Andreas Georg Gräs udvandrer fra Landskrona i Skåne, Sverige, og flytter til København.
Andreas Georg Gräs findes registreret i
vielsesregisteret for Trinitatis Kirke
Gräs (stavet Greisz), Andreas Georg, Gjørtlersvend, 24 år Just, Caroline Eleonine, 22 år.
Viet den 2. maj 1823, vielse nr. 26.
registeret til Kopulationsafgifter 1816 – 1828 Gräs (stavet Græs), Andreas Georg, görtlersvend, nr. 17 kirkebogen for Trinitatis Kirke
Gräs (stavet Greisz), Andreas Georg, Gammelmønt 169 (principalens adresse) Just, Caroline Elemine, Borgergaden 179 Forlovere: Görtlermester Löchte, Gl.mønt og smedesvend Just, brudens far Ll. Brøndstræde nr. 108.
Iflg. oplysning fra Københavns Stadsarkiv, folketællingslisterne 1845 for Klædebo kvartet, adressen Lille Fiolstræde 195:
Gørtlersvend Andreas Gräs (stavet Gras), 47 år, gift, født i Landskrona, Sverige, gift med Caroline, 44 år født i København, 5 børn, Valmarline 17 år, Carl 14 år, Thorvald Harald 12 år, August C. Frits 8 år og Vilfred 5 år.
(Ifølge undersøgelse af ukendt slægtsforsker på foranledning af Olav Bjørn Gräs):
får Andreas Georg Gräs og hustruen Caroline Edominica Eleonine
børnene: Johan Cristian Georg Gräs født d. 15. april 1824 i København. døbt i Trinitatis kirke.
Valdemar Ferdinand Oscar Gräs født d. 12. september 1827 i København døbt i Trinitatis kirke Marie Waldemarline Fernandine Oscarsine Gräs født d. 11. december 1828 i København døbt i Trinitatis kirke Samt jfr. egen undersøgelse:
Trinitatis ministerialbog, Kjøbenhavn, årgang 1831 m.fl.
|
||||||||||||
Trinitatis nr. 52
|
||||||||||||
Carl Johan Theobald Gräs(stavet Greis)født d. 20. februar 1831 i Kjøbenhavn døbt den 1. (ulæseligt) i Trinitatis kirke |
||||||||||||
Forældrene: navn, stand, håndtering og bopæl: Andreas Gräs (stavet Græs) gjørtlersvend og hustru Caroline Just, 445 Kokkegade. og Trinitatis nr. 105 |
||||||||||||
Thorvald Harald Gräs (stavet Græs) født d. 4. maj 1833 i København døbt d. 28. juni 1833 i Trinitatis kirke forældre: Andreas Græs, gjørtlersvend og hustru Caroline Elominetré Just |
||||||||||||
Helligånds (Hellig Gejst) sogn nr. 121 | ||||||||||||
Frederich Ludvig August Gräs (stavet Græs) født d. 3. august 1837 i København døbt d. 1. oktober 1837 i kirken forældre: Andreas Georg Græs og hustru Caroline Adamine Just, 267 Grønnegade Trinitatis nr. 258 Mickael Vilfred Gräs (stavet Greis) født d. 12 august 1840 i Kjøbenhavn døbt den 18. april 1841 i kirken forældre: Andreas Georg Græs, gjortlersvend og hustru Caroline Edeminetie Just, (ulæselig adr.) nr. 154. (altså i alt 7 børn) Før vi skal videre med Carl Johan Theobald Gräs er følgende udfundet: Behandlingsprotokol 203, døde 1868, l. nr. 1/257-1 B: Caroline Edominica Gräs. Bopæl ang. Aabenraa nr. 16, Gjørtler Andreas Georg Gräs’s hustru Caroline Edominica, født Just, død den 26. august 1868 på C. Hospital. Underskrevet A.G. Gräs Johan Cristian Georg Gräs tog senere navnet Grässon. Han var fuldmægtig i Helsingør og medlem af byrådet. Han døde i 1885.
|
||||||||||||
Frederik Ludvig August var tømrerlærling og døde i 1852,
kun 15 år gammel. Skifteprotokollen fra 1852, døde nr. 5/493-171 |
||||||||||||
Fritz Ludvig Gräs (stavet Græs), tømrerlærling, 1852 | ||||||||||||
Udgående skifteforretning til Løngangsstræde 158.
Tømrerlærling Fritz Ludvig Græs, som den 11. juli 1852 er død på
Frederiksberg Hospital, der fordrer 1 rigsdaler og 73 skilling. Afdødes
moder Caroline Græs oplyser, at han intet ejer, der kan gøres til
genstand for skifte. Skifteprotokol 1891, Pr. 50-265 Høker Michael Wilfred Gräs’ hustru Anna Sophie Henriette Gräs, født Lassen, død den 14. august 1891, ikke gift før, datter Alma Wilfrede Henriette, gift med viktualiehandler Emil Sander. 23. september 1891, underskrevet M.V. Gräs Trinitatis, viede 1847, nr. 4, viet d. 8. januar 1847 Ungkarl Hans Peter Hansen, 25 år, skræddersvend, Ll. Fiolstræde 195 og jomfru Marie Waldemardine Ferdinandine Gräs (stavet Græss) 18 år, Ll. Brøndstræde 127 Forlovere: Gørtlersvend A.G. Græss, Ll. Fiolstræde 195 og C.F. Mørck, Ll. Brøndstræde 127. Skifteprotokol, 1900 1/664-1 k
|
||||||||||||
Vi skal videre med Andreas Georg Gräs’s søn
|
||||||||||||
Carl Johan Theobald Gräs
|
||||||||||||
Vielsesregisteret for Helligåndskirken, vielse nr.
182/137 (el. 151?) Gräs (stavet Gras) Carl Johan Theobald, snedkersvend, 26 år og Marie Petrine John (eller Jahn), 36 år. gift den 2. november 1856. |
||||||||||||
Iflg. en slægtsforsker er Marie Petrine John fra Skive.
Ifølge politiregisteret for gaden/kvarteret Aabenraa, København, ses hun
i 1869 anført som født i Nykøbing Mors. Hun har en søn fra tidligere ægteskab, Carl Cristian Paulsen, boende i Nykøbing Mors. Carl Johan Theobald Gräs og hustruen Marie Petrine John får iflg. Trinitatis kirkes ministerialbog for 1850 – 1888, kvindekøn, nr. 12-35, nr. 501, datteren Thora Edominicá Georgine Gräs født d. 17. september 1857 i København hjemmedøbt den 19. oktober 1857 af pastor J. Nielsen fremstillet i kirken d. 18. april 1858. Forældre og faddere: Carl Johan Theobald Gräs (først stavet Greis i ministerialbogen. Herefter er ei overstreget og et ä er skrevet over) gift med Marie Petrine John, 240 Aabenraa. Og sønnerne iflg. slægtsforsker: Hans Charles Wilfred Gräs født d. 29. oktober 1859 i København døbt d. 26. december 1859 i Trinitatis kirke død d. 3. august 1861 og begravet d. 6. august 1861 samt jfr. Kontraministerialbogen for døde, Trinitatis sogn 1869
|
||||||||||||
|
||||||||||||
Thoras barneske med indgravering: T E G G (Ejes af slægtning Ulla Schmidt Nielsen) |
||||||||||||
Thoras bibel er bevaret (ejes af slægtning Jørgen Schmidt Nielsen, søn af Folmer Schmidt Nielsen, der var søn af Søren Schmidt Nielsen og Petra Mathilde Gräs) At hun har været stærkt troende kristen er der ingen tvivl om, for i biblen har hun skrevet følgende: |
||||||||||||
|
Fra Peter Martin Simonsen til Thora Gräs på hendes fødselsdag den 17. september 1872 |
|||||||||||
|
||||||||||||
O Gud, du seer mig, og du veed Alt, hvad mit Hjerte beder. Seer, jeg i Tro og Ydmyghed Frem til dit Alter træder; Giv, jeg med hellig Følelse Maa hente her velsignelse Og Naade hos dig finde! |
||||||||||||
Thora Gräs |
||||||||||||
Saa vil vi nu sige hverandre Farvel Og ønske Guds Fred være med Eder Guds Fred med os Alle i Gry og i Kvæld Saa mange som hjertelig bede At Christus Guds Søn skal være vor løn Naar vi skal af Verdenen udtræde III. Vor Frelser Jesus Christus være min Fader en naadig og kjærlig Dommer. IV. Thorvald Jensen og Thora Gräs den 20. juli 1875 Vor Herre velsigne deres Kjærlighed Amen. V. Thora Gräs og Thorvald Jensen forenede den 20. Juli 1875. Thora. Dette udsagn er således klar vidnesbyrd om, at Thora havde en kæreste Thorvald Jensen, og jfr. kirkebogen for Trinitatis sogn, sogn 12, bind 27, mænd, nr. 314, er han:
|
||||||||||||
|
||||||||||||
Albrécht Thorvald Jensen |
||||||||||||
|
||||||||||||
en søn:
|
||||||||||||
Jfr. udskrift af den Kgl. Fødselsstiftelses
kontraministerialbog, B bog
vedr. drengebarn nr. 413 B, født den 29. august 1876 af moder nr. 11 Bb,
19 år Thora Gras. Drengen døbt den 12. september 1876, Den kgl. Fødselsstiftelse: Johan Arthur Gras Jensen. Udskrift af dåbsprotokol for Den kgl. Fødselsstiftelses filialer 1876 vedrørende drengebarn nr. 413 født den 29. august 1876, døbt den 12. september 1876: Johan Arthur Gras Jensen. Moder nr. 11 Bb, 19 år. Udleveret til moderen 7. september under nr. 429 Udskrift af protokol over udsatte børn i pleie 1876 vedrørende nr. 429, drengebarnet Johan Arthur Gräs Jensen (Gräs her stavet korrekt) født den 29. august 1876 under nr. 413 b og døbt den 12. september samme år. ”Udleveret den 7. september 1876 til moderen nr. 11 Bb, Thora Gräs, ugift, ej født før, født i Kjøbenhavn 17. september 1857, hvor hun altid har været og ernæret sig ved syning og boet i Aabenraa nr. 16, 3. bagsal hos sine forældre snedker Gräs. Hun tager dertil igjen med barnet. 18/10 til Gothersgade nr. 93 stuen til højre hos skomager Jensen. Senere tilføjet: ”Moderen døde 8. november 1876. Ikke Hemmelig. Attest forevist”. Se fotografier af udskrifterne på linket til Gamle dage i København og Den Kongelige Fødselsstiftelse. I ministerialbogen er dødsårsagen oplyst som meningitis. Thora Gräs blev begravet på Assistens kirkegård den 12. november 1876. Skifteprotokol fra 1876, nr. 1/216-2D. Ugift Thora Edominica Georgine Gräs, død den 8. ds. på adressen Aabenraa nr. 16. Tilstede var afdødes moder, der oplyste, at hun intet efterlod sig. Skifteprotokollen 1884, 1/142 – 2 F Skifte efter snedkersvend Carl Johan Theobald Gräs’s enke Marie Petrine, født Jon, død den 6. juli 1884. Tilstede afdødes søn, toldbetjent Carl Chr. Poulsen af Horsens, som forklarer, at afdøde har efterladt sig lidt indbogenstande til en værdi af 40 kr. Adressen angivet som Aabenraa nr.
16, 3. bagsal. |
||||||||||||
Thorvald Albrécht Jensens forældre og bedsteforældre: Ministerialbogen for copulerede, Trinitatis sogn nr. 12, bind 45 Vielse nr. 262, viet den 22. juli 1855 i kirken Ungkarl Jens Peter Jensen, 26 ½ år, skomagersvend, og pige Birthe Marie Lange, 31 ¼ år, Nørrebro 73 A. Forlovere: værtshusholder A. Jensen, Nørrebro 39, og skomagermester Agerbundsen, hjørnet af Gl. Münt og Sværtegade. Ministerialbogen for Trinitatis sogn, fødte, reg. nr. 39 |
||||||||||||
|
||||||||||||
Jens Peter Jensen
|
||||||||||||
Jens Peter Jensen, født den 8. februar 1829, døbt den 10. maj i kirken | ||||||||||||
|
Forældre: Jens Jensen og hustru Maren Jensdatter, Bagergade 181 Kirkebog nr. 638, Stubbekøbing: |
|||||||||||
Birthe Marie Langefødt d. 13. marts 1824 i Stubbekøbing. Vaccineret sammesteds Konfirmeret sammesteds 1. søndag efter fasten 1838. Bedømmelse: Meget gode kundskaber og opførsel |
||||||||||||
Forældre: (iflg. kopulationssiderne i
kirkebogen) Skomagermester Johannes Philip Lange f. 1793 i Stubbekøbing (26 år) Gift den 15. januar 1819 med Karen Marie Lorentzen, født 1799 i Waabensted (20 år) Forlovere: Lieutenant Mathias Lange og hr. Thomas Jørgensen |
||||||||||||
Om slægten Lange. Birthe Marie Langes far, Johannes Philip Lange, var iflg. oplysning til mig fra Palle Weirup Christensen, i slægt med familien Lange fra Rudkøbing på Langeland, og dermed også i slægt med den berømte Mads Lange, kendt som Mads Lange til Bali. |
||||||||||||
|
||||||||||||
Mads Lange til Bali. |
||||||||||||
Mads Lange fødtes i den lille driftige skipperby Rudkøbing den 18. september 1807, som søn af købmand Lorents Lange og hustru Maren Hansen, datter af købmand Niels Hansen. Han voksede op i beskedne kår med 9 andre søskende. Som ung drog han som mange andre unge til søs, blev styrmand og grundlagde siden et blomstrende handelskompagni med tilhørende plantagedrift på Bali. Han døde den 13. Maj 1856 på Bali i en alder af 48 år, nedbrudt af krigen på Bali og tropesygdomme.
|
||||||||||||
|
||||||||||||
Johannes og Mathias Weirup udvandrer til Amerika.
|
||||||||||||
|
||||||||||||
Mathias Weirup gik ind i politik |
||||||||||||
Mathias tog navneforandring til Matthew Weirup og gik
ind i politik. Han bosatte sig i Perth Amboy, New Jersey, en forstad til
New York. Bag på et ungdomsbillede af Arthur Gräs har en af Philippas døtre skrevet: Mors (Philippa) Brorsøn Arthur Gräss, Holsted Arthur Gräss Mor: døde da han blev født. Faderen emigrerede til Australien, kom vist senere til U.S.A. Navnet Gräss? Jensen Philippa Weirups brors Søn Arthur Gräss adopteret af Philippas mands (Hans Chr. W) søster Anna gift m/ købmand Kjeldsen, Holsted. |
||||||||||||
|
||||||||||||
Ungdomsbillede af Johan Arthur Gras Jensen Hvis vi vender lidt tilbage til Thorvald Jensen, altså bedstefars
biologiske far, så er efterforskningen omkring hans liv og virke
desværre endt resultatløst, men lidt er der da fremkommet. |
||||||||||||
Spring Mills. |
||||||||||||
”Elskede Svoger Christian”
”Tro ikke jeg kan forglemme mig selv uden at sende Dig et Par Ord, jeg er Overbevist om at Du kan finde Tid til at tænke paa mig for et Par Øieblikke, ja min Ven Verden er Forunderlig, men jeg troer om ogsaa Skoen trykker en gang imellem saa har Du, naar du ser på Floken faaet en temmelig fær (fair) Løn, men jeg troer også Du har fortjent den. Jeg ser ingen Udvei til at komme Hjem skjønt Billeten nu koster omtrent ingen ting. Foruden en god Lommebog fyldt med disse deilige Du ved nok hjelper det ikke at gaa paa Udflugter, der er jo mangen Ting som vi kunde hae Fornøielsen af at omtale. Ja Du hører nok America lader til at holde med Japaneserne imod Rusland, men det langfra so, det er kun Poletiker og uerfarne indfødte, som ingen bedre Forstand har. Jødespetakler ødelagde Rusland her, Rusland fortjener en Endefuld; men aldrig vilde jeg lide at sé de gule Hunde rende bort med Hedren (hæderen), men det sker heller ikke. Jeg vendter paa at høre Ruseren snart fra landsiden viser at der er nordren Blood i Dem. I dette Øiblik fik jeg avisen ”Report St. Petersburg march 28. for 2. Gang har Japan feilet med at lukke Port Arthur, og at den Rusiske Flaade seilede ud efter at 5 skibe var sunken for at blokke Havnen.Men nok om Krig Du Gamle, men ved en Carlsberg Baier troer jeg nok vi vilde finde mange Indteresten Ting at omtale, ja naar nu Veiret bliver lidt varmere, saa skal jeg tage en tur til Port (Perth) Amboy og finde dine Brødre. Hvordan har Carl det og den yngste Frederik, jeg tror Johannes Kone er død og han er Commision, men du skal faae hele Nyheden saa hurtig jeg kommer afsted. Jeg skriver nu omtrent i mørge saa jeg vil slutte med et Kjærligt Farvel.”
Thorvald
|
||||||||||||
Hvorledes kan brevet omtrentligt dateres? | ||||||||||||
Port Arthur en by i nordøstkina, Manchuriet. Port Arthur
havde stor strategisk betydning, og i Den russisk-japanske Krig i
1904-05 udkæmpedes der store slag til lands og til vands omkring Port
Arthur. Japanerne vandt efter 6 måneders belejring af Port Arthur og
efter mange kostbare stormangreb. |
||||||||||||
|
||||||||||||
Thorvald (Jensen) Lange og, må man formode, hans hustru. |
||||||||||||
Det fremgår af en svarskrivelse i 1982 til undertegnede
fra Department of Public Safety, Perth Amboy, New Jersey, chief of
police Edward J. Mullen, at Matthew Weirup på et pantebrev i 1895 er
anført som enkemand. Man antager, at hustruen Catherine Weirup døde i
1894 eller 1895, idet hun i 1894 er anført som køber af en ejendom i
Woodbridge. Og videre i brevet står der ”Mathew Weirup was the
Commissioner of the Department of Puplic Works for the City from 1895 to
1901”. Dette dokumenterer, at Mathias Weirup, en broder til Christian
Weirup, boede i Perth Amboy. |
||||||||||||
Johan Arthur Gras Jensen. |
||||||||||||
|
||||||||||||
Dette billede ejes af kusine Aase Schmidt Nielsen, datter af Mathilde og ”Schmidt”. Skulle være fra det gamle Hejnsvig, hvor der er fest i gaden med hornorkester i hestevognen og ryttere med dannebrogsflag.
|
||||||||||||
Uddannelse. Johan Arthur bliver selv udlært inden for købmandshandel, en helt naturlig ting, da han selv voksede op som plejebarn af købmand Christian Kjeldsen og dennes hustru Anne Karen Katrine. Ifølge oplysning fra Laurits Heick, Hejnsvig Byarkiv, til slægtning Anni Gräs Jensen, drev han i perioden 1902-1913 købmandsforretning i Bredgade 63, hvor den nuværende brugsforening ligger. I 1913 brændte forretningen, og han byttede brandtomten ud med Brugsens bygninger i Bredgade 79. Her drev han købmandsgården Hejnsvig Handelsplads, A.G. Jensen, Kolonial, Isenkram, samt mølleri fra Møllen på Bakkevej, til han gik konkurs. Jfr. www.hejnsvigbynet.dk under egnshistorie – alkoholbevilling i Hejnsvig, afsnittet Hejnsvig Hotel. er det oplyst, at ”I 1905 oprettede købmand A.G. Jensen den første beværtning i Hejnsvig. Det var en afholdsbeværtning”. Læs selv mere på hjemmesiden. |
||||||||||||
|
||||||||||||
A.G. Jensens købmandsforretning HEJNSVIG HANDELSPLADS. Det er Ulrik Gräs, der står foran butikken sammen med ??
|
||||||||||||
|
||||||||||||
Flot fyr, ham bedstefar AG
|
||||||||||||
AG indgår sit første ægteskab i en alder af 26 år og
vies i Tarp d. 5. april 1903 til pige Petra Mathilde Petersen, født d.
10. november 1879, døbt d. 1. december 1879,
datter af købmand Rudolf Peter Petersen og hustru Mette Kirstine, f.
Schack. Hustruen Petra Mathilde dør ulykkeligvis i barselsseng den 19. februar 1904 i Heinsvig. Der var ingen børn i ægteskabet. Hustruens død må have været en nærmest ubærlig sorg. Efter hustruens død søgte han sig en husbestyrerinde. Hun hed Dagmar Nielsen, og et par år senere indgik Johan Arthur Gras Jensen nyt ægteskab. |
||||||||||||
|
||||||||||||
og Dagmar Nielsen, smuk ung dame. |
||||||||||||
Udskrift af Ringkøbing Kirkebog
|
||||||||||||
V i e d e. | ||||||||||||
Vielsesdag og sted: 2. september 1906 i Ringkøbing
kirke.
Brudgommen: Enkemand (efter 1. ægteskab) købmand Johan Arthur Greis Jensen, født på den kongelige fødselsstiftelse i København 29. august 1876. Plejesøn af købmand Christian Severin Kjeldsen og hustruen Karen Kathrine Vejrup i Holsted-Heinsvig. Bruden: Pigen Dagmar Nielsen, født 24. marts 1883 i Ringkøbing. Datter af kontorist Jens Nielsen og nu afdøde hustru Ulrikke Antonette Kjeldsen, Ringkøbing Forlovere: Kontorist Jens Nielsen og sadelmager Frants Heinrich Outzen begge af Ringkøbing Ifølge bevaret tryksag fra Ringkjøbing Amtsbogtrykkeri 1878: Salmer ved Jens Nielsens og Ulrikke Antonette Kieldsens vielse i Ringkjøbing Kirke den 15. april 1878 blev der før vielsen sunget: ”Kjærlighed fra Gud” og efter vielsen ”Det er så yndigt at følges ad”. Jfr. Dagmar Nielsens dåbsattest, Ringkøbing, folio 151, nr. 6, KK, 1883: Dagmar Nielsen Fødeby: Ringkøbing Købstad Fødselsår og dag: d. 24. marts 1883, hjemmedøbt d. 6. april 1883 Fremstillet i Ringkøbing Kirke d. 16. september 1883 Forældrene: Fulde navn og stilling: Købmand Jens Nielsen og hustru Ulrikke Antonette Kjeldsen i Ringkøbing. Jfr. oplysninger i 1982 fra sognepræst Ejner Hillersborg, Ringkøbing: Jens Nielsen, født d. 23. november 1851 i Astrup, død d. 9. december 1907 i Ringkøbing, hans forældre: Niels Andersen Lybæk, tjenestekarl og Anna Catrine Jensen, ugift. Anført i dåbsprotokollen som: Ane Kathrine Jensdatter, født d. 15. januar 1831i Velling. Anna Catrine Jensens forældre: Jens Thomsen og Mariane Lauridsdatter. Niels Andersen Lybæks forældre: Ikke nærmere udfundet. Ulrikke Antonette Kjeldsen, født d. 17. januar 1854 i Ringkøbing, død d. 1. september 1902 i Ringkøbing, hendes forældre: Thomas Bager Lütken Kjeldsen, skomager, født d. 7. oktober 1822 i Ringkøbing og Trine Marie Benjaminsdatter Holmstrup, født den 8. marts 1827 i Vedersø. Thomas Bager Lütken Kjeldsens forældre: tobaksfabrikat Søren Kjeldsen og hustru Ulrica Antonette Hygom. Trine Marie Benjamimsdatter Holmstrups forældre: Benjamin Holmstrup og hustru Anne Margrethe. Døde: Dødsdag og sted: 1902 den 1. september, Ringkøbing, Østergade Begravelsesdag: 1902 den 6. september, Ringkøbing kirkegård. Navn: Ulrikke Antonette Nielsen, født Kjeldsen Øvrige oplysninger: Kontorist, fhv. gæstgiver Jens Nielsens hustru af Ringkøbing, Født i Ringkøbing 17. januar 1854. Datter af skomager Thomas Bager Lütken Kjeldsen og hustru Trine Marie Holmstrup af Ringkøbing. Døde: Dødsdag og sted: 1907 den 9. december, Ringkøbing, Østergade Begravelsesdag. 1907 den 13. december, Ringkøbing kirkegård. Navn: Jens Nielsen Øvrige oplysninger: Kontorist i Ringkøbing, Østergade, Født i Astrup, Velling sogn 23. november 1851 af moderen, ugift Anna Catrine Jensen og tjenestekarl Niels Andersen Lybæk. |
||||||||||||
|
||||||||||||
Billede, ukendt motiv, ejet af bedstemor, Dagmar Nielsen. Kjolerne er som taget fra et maleri af skagensmaleren P.S. Krøyer. Johan Arthur som ung mand i samtale med Dagmar og hendes søster Anna? Eller er en af kvinderne i virkeligheden hans første hustru Petra Mathilde? Vi ved det ikke. Foto: Karl Jørgensen, Fotografisk Atelier, Holsted.
|
||||||||||||
Ifølge Dansk Genealogisk Institut får Johan Arthur Gras
Jensen og hustruen Dagmar Nielsen
børnene: Ulrik Anton Grejs Jensen,
født d. 20. juni 1907 i Hejnsvig,
døbt i Hejnsvig kirke d. 18. august 1907. |
||||||||||||
|
||||||||||||
Forår på Nørrebrogade 1899, ukendt avis M.V. Gräs’s viktualiehandel på Nørrebrogade
|
||||||||||||
Ifølge overleveringen er Arthur Gräs på et tidspunkt optaget af sin herkomst og biologiske forældre. Min farbror Holger Gräs har fortalt mig, at Arthur som ung mand, vel 16-17 år gammel, rejste til København for at søge oplysninger om sin familie, sine ”Gräsrødder”. Han fandt frem til sin mors farbroder, viktualiehandler M.V. Gräs på Nørrebro. Pågældende var en stor og kraftig mand, og da Arthur havde spurgt for sig, havde han uvenligt svaret noget i retning af: ”Ja, at du er en Gräs’er, det kan man se på håret, men her vides intet”!
|
||||||||||||
|
||||||||||||
At man er en Gräs’er, det ses på håret.
|
||||||||||||
Da Arthur kun var en uerfaren ”knægt”, måtte han rejse
fra byen med uforrettet sag, og han erfarede siden hen egentlig intet om
sit fædrene ophav. Dog vidste han godt, at han var et såkaldt uægte
barn, at moderen var død, og at faderen Thorvald var rejst til Amerika.
Han kendte og kom sammen med førnævnte toldbetjent Carl Poulsen, Thoras
halvbroder. Der var også engang, hvor der havde stået noget om en mordbrand i avisen. Mordbranden, hvor en gård var blevet brændt af nogle polakker, havde fundet sted Sverige, og en nabo, der udtalte sig til sagen som vidne, var angivet med efternavnet Gräs. I sin trang til at vide noget mere om Gräs familien skrev Arthur til manden. Der kom imidlertid kun det nedslående svar tilbage, at man ikke kunne give nærmere oplysninger om navnet Gräs. Hvorfor Arthurs børn blev døbt Grejs vides ikke. Angiveligt var det sjusk og fejl i kirkebogen. Men det var altså meget almindeligt i gamle dage. A.G. Jensen også foregangsmand til opførelse af Hejnsvig vandværk. Hejnsvig vandværk havde 75 års jubilæum 1987. I den anledning udgav man et lille hæfte med fotos, anlægsregnskaber mv. I hæftet skrives bl.a., at vand i sin tid var en mangelvare i Hejnsvig. Mange havde forsøgt at finde en vandåre, men uden synderligt held. ”Omkring 1910 forsøgte købmand A.G. Jensen at få gravet en brønd på sin grund. Det var der, hvor Brugsen nu ligger. Han havde lavet en aftale med brøndgraver List om, at denne uanset besværet skulle skaffe købmanden vand. Da brøndgraveren nåede ned i 40 alens dybde, d. v. s. omkring 25 meter, begyndte han at blive betænkelig. Arbejdet var farligt, der kunne komme et skred, eller han kunne få en brøndsten i hovedet, og det ville i den dybde være livsfarligt. A.G. Jensen fastholdt, at List havde lovet ham at skaffe vand, og List gravede videre i tavshed. Kort efter kom købmanden til at tænke på, hvad der kunne ske, hvis uheldet var ude, og han bad brøndgraveren om at holde inde. Brønden blev kastet til igen. Det var konstateret, at jorden var lige så tør i 40 alens dybde, som ved overfladen, men ellers var købmanden lige vidt.” A.G vidste, at vand var problemet i Hejnsvig. Kunne man ikke få vand, så kom der ikke udvikling og nye borgere til byen. I maj 1912 inviterede købmand A.G. Jensen 2 af byens andre borgere, nemlig gårdejer Peter Nielsen og møller Arent Pedersen til en snak om at opføre et vandværk, og man besluttede at gå i gang. Som bestyrelse valgte man de tre initiativtagere, og formand blev naturligvis A. G. Jensen: |
||||||||||||
|
||||||||||||
A.G. Jensen i sine velmagtsdage, sådan som de fleste i Hejnsvig kendte ham.
|
||||||||||||
I 1936 havde man bygget et nyt vandværk, i øvrigt på den plads, hvor også det nuværende vandværk ligger. Det gamle værk på præstevænget var nedlagt og vindmøllen fjernet allerede nogle år før. Petroleumsmotoren, en af de næsten uopslidelige glødehovedmotorer, blev solgt og installeret i en fiskekutter i Esbjerg. I 40’erne solgtes den grund, hvor det gamle vandværk stod, til malermester Brink Jørgensen. Under nedbrydningen fandt Brink Jørgensen i den centrale murede søjle en indmuret Rød Tuborg flaske. Den indeholdt grundstens-dokumentet, eller rettere resterne af dokumentet. De gengives her:
|
||||||||||||
|
||||||||||||
Der er ingen tvivl om, at dokumenterne er udfærdiget af AG. Han havde netop denne håndskrift.
|
||||||||||||
|
|
|||||||||||
Bedstemor og bedstefar, som måske især vi børnebørn huskede dem. |
||||||||||||
AG
andrager om Kgl. bevilling til at føre familienavnet G r ä s, hans mors
efternavn/pigenavn.
|
||||||||||||
Jfr. aktindsigt i Justitsministeriets journalsag E 5 143 /1930, Rigsarkivet j.nr. 82 611-23 | ||||||||||||
Den 26. marts 1982 ansøgte jeg om og fik aktindsigt i min farfars andragende om Kgl. bevilling til at føre familienavnet Gräs: | ||||||||||||
I 1930 ansøgte Johan Arthur Gras Jensen om Kgl.
bevilling til at føre familienavnet Gräs. Han fik Dansk Genealogisk Institut til at udfærdige ansøgningen: Heinsvig, den 15. feb. 1930. Købmand Johan Arthur Gras Jensen ansøger om Kgl. bevilling til at føre familienavnet Gräs. Til Kongen! Undertegnede købmand Johan Arthur Gras Jensen tillader mig herved at ansøge om, at jeg og mine 5 børn: 1. Bogholder Ulrik Anton Grejs Jensen, Heinsvig. 2. Petra Mathilde Grejs Jensen, Heinsvig. 3. Holger Grejs Jensen, Laurup pr. Gørding 4. Bogholder Herluf Grejs Jensen, Grindsted, og 5. Olaf Bjørn Grejs Jensen, Heinsvig må få udfærdiget allerhøjeste bevilling til at føre familienavnet Gräs i stedet for Jensen og således at fornavnet Grejs for mine børns vedkommende bortfalder. Jeg skal i den anledning tillade mig at oplyse, at det ansøgte navn er min moders pigenavn, hendes dåbsattest vedlægges, ligesom der medfølger en erklæring fra min moders halv-broder toldbetjent Carl Poulsen angående slægtskabet. Mine børn er ugifte. Lægdsrullebetegnelsen er for U.A.G. Jensen: 7-74-Y-32, for H.G. Jensen: 7-74-C-23 og for Herluf G. Jensen: 7-74-A-27. Tiltrædes: Allerunderdanigst (børnenes underskrifter) Johan Arthur Gras Jensen Herefter starter en temmelig bureaukratisk sag i Justitsministeriets første expeditionskontor med bl.a. afhøring til politirapporter og fremskaffelse af flere oplysninger. Til en politirapport oplyser Arthur, at han ønsker sin mors navn Gräs som stamnavn, og at det er et særligt ønske fra hans børns side at få navnet Gräs. Arthur får i første omgang afslag, men Thorvalds søster Philippa Weirup afgiver senere erklæring om slægtskabet, og han søger på ny. Endelig den 28. november 1930 lykkedes det: |
||||||||||||
|
||||||||||||
Efter derom allerunderdanigst indgiven Ansøgning bevilge Vi hermed
allernaadigst, at Købmand Johan Arthur Gras Jensen af Hejnsvig under Ribe Amt i Vort Land Jylland, der er født på den kgl. Fødselsstiftelse i København den 29. August 1876 og døbt sammesteds den 12. September 1876, og hans Børn 1. Bogholder Ulrik Anton Grejs Jensen, der er født i Hejnsvig den 20. Juni 1907 og døbt i Kirken sammesteds den 18. August 1907, 2. Petra Mathilde Grejs Jensen, der er født i Hejnsvig den 28. Juni 1908 og døbt i Kirken sammesteds den 26. Juli 1908, 3. Holger Grejs Jensen, der er født i Hejnsvig den 8. November 1909 og døbt i Kirken sammesteds den 12. December 1909, 4. Bogholder Herluf Grejs Jensen, der er født i Hejnsvig den 11. Januar 1911 og døbt i Kirken sammesteds den 5. Februar 1911, og 5. Olaf Bjørn Grejs Jensen, der er født i Hejnsvig den 4. oktober 1914 og døbt i Kirken sammesteds den 25. Oktober 1914 maa for Fremtiden føre Familienavnet |
||||||||||||
G r ä s |
||||||||||||
|
||||||||||||
Fornøden Tilførsel til vedkommende Ministerialbog om Navneforandringen vil være at foretage ved den paagældendes egen Foranstaltning. Givet i København, den 28. November 1930. UNDER VORT KONGELIGE SEGL Efter Kongens Befaling
Zahle / Bilfeldt
Bevilling for Købmand Johan Arthur Gras Jensen m.fl. til at føre familienavnet Gräs. Gebyr 33 kr. 66 øre.
|
||||||||||||
|
||||||||||||
Bedstemor og bedstefar, yderst til venstre, på tur til Fanø, 1927. Mathilde er nr. 4 fra venstre.
|
||||||||||||
|
||||||||||||
Ukendt situation fra Hejnsvig. Bedstefar og bedstemor, bagest til venstre. Mathilde med hvid sløjfe i håret. Måske Bjørn nederst til højre?
|
||||||||||||
|
||||||||||||
Heinsvig Mølle. Bedstefar og bedstemor genkendes, men hvem har vi ellers?
|
||||||||||||
Lidt om det videre forløb i bedstefars og bedstemors
liv. Bunden gik ud af Wall Street børsen i oktober 1929, og ifølge overleveringen fra min egen far Herluf Gräs, gik det galt med A.G.s økonomi i 1930, idet han, som så mange andre dengang, spekulerede på Børsen. A.G. tabte sin formue ved det hjemlige børskrak, samt ved den store landbrugskrise, der fulgte i kølvandet. Udstrakte kreditter til omegnens bønder, der ikke kunne betale deres gæld, har sikkert hjulpet godt til. Bedstefar A.G. mistede dermed sin formue, købmandsgården, møllen – alt. Onkel Holger har fortalt, at bedstefar A.G. allernådigst af kreditorerne fik lov til at beholde bilen et par dage efter fallitboets opgørelse. Da Holger og A.G kørte fra købmandsgården i Hejnsvig til Vejle, standsede bedstefar bilen lidt uden for byen på en bakketop, lukkede bildøren op og tændte sig en stor cigar. Så sagde han: ”Ja Holger, de kan ta’ alt fra mig, min forretning, møllen og min bil. Men mit gode humør, det kan de ikke ta’! |
||||||||||||
|
||||||||||||
|
||||||||||||
Bedstemor i hønsegården. |
||||||||||||
Som tidligere nævnt havde AG.s mor Thora Gräs en halvbroder, Carl Chr. Poulsen bosiddende i Horsens:
|
||||||||||||
|
||||||||||||
Under min forskning har jeg været i kontakt med Carl Chr. Poulsens efterkommere for at høre, om de kendte noget til Thorvald Jensens skæbne, men desværre vidste ingen noget. Weirup familien, her i Danmark såvel som i USA, kunne desværre heller ikke bidrage med oplysninger. Men så fik jeg til gengæld lidt andet stof. Når man vender stenene dukker der altid et og andet op. I 1982 havde jeg kontakt til Gudrun Zacho-Bang fra Odder, der sendte mig lidt materiale om Weirup familien. Hendes mor Bette var kusine til AG, og hun havde lavet følgende hyldestdigt til sin fætter på hans fødselsdag:
|
||||||||||||
Fødselsdagsbrev til AG i 1942. Til fætter Arthur Gräs – 29. august 1942.
Kære Arthur, rare fætter, jeg mig på min hale sætter, for til dig et brev at skrive, så du ser jeg er i live og trods dyrtid, krig og mørke, end min ”digterkunst” kan dyrke.
Ej jeg ved, hvor mange år, du i dag på bagen får – er det tredive – eller tres – eller måske kun en snes?
Ser man på dit hvide hår, er det klart at tyve år du for længst må have passeret, men jeg har nu konstateret at i hjertet er du ung, selv om gangen er lidt tung træder du dog dansen let, som en ”gigolo” adræt svang du dig i ”kildens” hal, som en konfirmand på bal.
Skægget røbed dig – ak og ve, Stauning troede man at se men det var kun ”ham fra Vejle” der var kommen ud at sejle.
Aldrig glemmer jeg det skue, da du vågned i min stue, henslængt yndefuldt i stolen - lå du der i morgensolen da jeg ind i stuen tren, så jeg kun pyjamasben, hår og skæg –og gavtyvefjæs, sådan vågned just hr. Gräs.
Gid du denne fødselsdag, fejre må i ro og mag, og gid mange følge efter,og at stadig dine kræfter og dit strålende humør, blomstre må som aldrig før. Gid du med din trende viv, føre må et muntert liv og at endnu mange gange, jeg til dig må skrive sange.
Når engang du bliver halvfjerds, får du en på tyve vers – dette er jo kun et brev, som jeg i stort hastværk skrev. Luftalarm i nat mig vækked, jeg af sengen røg forskrækket sa’ ”gid pokker hade alle, som lar disse bomber falde”.
Tak for mange djærve ord, udtalt ved dit gæstfri bord. Altid var din lyst at samle, slægtens unge, børn og gamle. Gid vi inden længe når frem til fredelige kår så vi atter leve kan, som frie folk i eget land.
Hermed jeg mit brev vil slutte (med papir man ej skal rutte) Jeg en kærlig hilsen sender til jer alle – slægt og venner – og håber, at I ej blev trætte, af al den rimeri fra Bette
|
||||||||||||
|
||||||||||||
”Gid du med din trende viv, føre må et muntert liv”
|
||||||||||||
|
||||||||||||
Et andet godt billede af bedstefar og bedstemor.
|
||||||||||||
|
||||||||||||
Portrætmaleri af Johan Arthur Gräs. Malet i 1941 af købmand Hermod Knudsen.
|
||||||||||||
Billedet ejes i dag af journalisten og forfatteren Ulrik Gräs. |
||||||||||||
Og hvad husker jeg så
selv om mine bedsteforældre?
|
||||||||||||
Jamen, egentlig ikke så forfærdelig meget, for jeg var kun 9 år, da bedstefar døde. Enkelte brudstykker har dog brændt sig ind i hukommelsen. Engang som helt lille, hvor alle var samlet hos bedstefar og bedstemor til en god frokost med øl og snaps, sad jeg på skødet hos min mor. Pludselig greb jeg hendes snapseglas, råbte: ”skål”! og slyngede det hele ned. Jeg fik snapsen i den gale hals og hostede og spruttede. Alle, undtagen jeg selv, syntes det var vældig sjovt. Engang var jeg syg under et besøg hos bedstefar og bedstemor, og måtte ligge i sengen. Bedstemor kom med nogle store bøger. TIDENS KVINDER blev skam ikke smidt ud dengang, nej, de blev bundet fint ind. Så lå jeg og læste ”Knold og Tot”, der lavede så mange gale streger og som tit fik endefuld af kaptajn Vom. Var der en vis lighed mellem Knold og Tot og mig og min tvillingbror? Engang tog bedstefar mig og mine brødre med ud til Vejle Dyrehave. Jeg ville stikke hånden gennem en indhegning for at klappe et lille rålam. Men ”nej”, sagde bedstefar, og forklarede, at det lille lam ingen lugt havde. Hvis et menneske rørte ved det, så fik det menneskelugt, og så ville moderen ikke kendes ved det. Jeg trak hånden til mig, som havde jeg brændt mig. Engang under et besøg, hvor vi var samlet ved aftensmaden i hjemmet i Vejle, rejste bedstefar sig. Han tog en sølvpokal i vitrineskabet og sagde til min far: ”Den skal du ha’ Herluf”. Min far protesterede og sagde, at det var alt for meget. Det kunne han ikke tage imod. Men bedstefar insisterede. Jeg arvede senere pokalen. Bedstefar blev syg og lå for døden. Far blev kaldt fra Nyborg til Vejle for at tage afsked. Bedstefar med sit hvide hår og sit store hvide skæg lå i soveværelset. Jeg fik kun lige lov til at stå i døråbningen og stille sige: ”Goddag bedstefar”, så blev døren lukket. Den gamle mand skulle ikke trættes unødigt. Anekdote fra min kusine Ulla, datter af Mathilde og ”Schmidt”: Ved bedstefars dødsleje skiftedes flere af hans store børnebørn til at våge. En af drengene faldt i søvn. Da lød det henne fra den gamle i sengen: ”Nu skal du ikke sidde der og sove knægt. Det er jo mig, der er syg og skal sove, ikke dig”. Anekdote fra min fætter Carl Johan Gräs, søn af Ulrik Gräs: I forbindelse med bedstefars svære sygdom kom præsten på besøg. Bedstefar lå i sygesengen. Præsten og bedstemor sad og talte sammen i stuen og bedstemor foreslog præsten at bruge tiden, nu han alligevel var kommet på besøg, til at udvælge salmerne til den forestående begravelse. Da lød det højt og vredt fra bedstefar inde fra sygesengen: ”Jeg er altså ikke død endnu!”
|
||||||||||||
|
||||||||||||
Sølvpokalen, som bedstefar gav til min far. Den har inskriptionen: ”Fra Venner 2.10.1927”
|
||||||||||||
Vejle Amts Avis, december 1959, nekrolog: | ||||||||||||
Fru Dagmar Gräs, Svendsgade 27, er efter længere tids sygdom afgået ved døden, 76 år gammel. Fru Dagmar Gräs, der var enke efter afdøde købmand A.G. Gräs, Hejnsvig, var født i Ringkøbing, hvor faderen drev hotelvirksomhed. Som ung pige blev hun gift med købmand A.G. Gräs, og ægteparret bosatte sig i Hejnsvig, hvor de gennem mange år drev en omfattende handelsvirksomhed indenfor kolonial, foderstoffer, mølleri m.m., såvel en gros som detail. Her blev de begge afholdte og ansete mennesker, som fik mange venner i den driftige hedeby. Senere flyttede de til Vejle, hvor købmand Gräs sammen med en søn startede en agenturforretning, som hurtigt fik mange kunder blandt de handlende i byen og oplandet. Fru Dagmar Gräs blev sin mand en god støtte og en god og kærlig mor for de fem børn, der i hjemmet fik en fornuftig og sund opdragelse, og som alle sidder i gode stillinger. Udover at være en fortrinlig værtinde, havde fru Gräs mange forskellige interesser, ganske særlig inden for digtning og litteratur, og helt op til det sidste holdt hun denne interesse vedlige gennem læsning af romaner og digtsamlinger i det hyggelige hjem, hun havde indrettet sig i Svendsgade efter ægtefællens død. Af hendes efterlevende børn er en søn, repræsentant Holger Gräs, bosiddende i Vejle, to sønner er ansat ved Kraks Vejviser og har deres hjem i København, en søn er kriminalassistent i Nyborg og ægteparrets eneste datter er gift med kæmner S. Schmidt-Nielsen, Rosmus, Djursland”. (Skrevet af Ulrik Gräs, journalistelev på Vejle Amts Avis)
Arthur Gräs døde den 24. august 1954 på adressen Kjærgården 10, Vejle, og blev begravet på Heinsvig kirkegård. Dagmar Gräs døde den 3. december 1959 i Rosmus, og blev begravet på Heinsvig kirkegård. Gravstederne er nu nedlagte.
Arthur Gräs er hædret med et vejnavn i Hejnsvig: A. G. Jensens Vej
|
||||||||||||
Familiefoto fra ca. år 1917-18 |
||||||||||||
|
||||||||||||
Holger Arthur Mathilde Bjørn Dagmar Ulrik Herluf |
||||||||||||
Slægten Jensen/Gräs i lige mandlig linje:
|
||||||||||||
Jens Jensen (ingen billede)
|
||||||||||||
|
||||||||||||
Jens Peter Jensen |
||||||||||||
|
||||||||||||
Thorvald Albrécht Jensen |
||||||||||||
|
||||||||||||
Johan Arthur Gras Jensen Johan Arthur Gräs |
||||||||||||
|
||||||||||||
Herluf Gräs |
||||||||||||
|
||||||||||||
Helge Gräs |
||||||||||||
|
||||||||||||
Henrik Stokport Gräs |
||||||||||||
|
||||||||||||
”at man er en Gräs’er, det ses på håret” |
||||||||||||
NB. | ||||||||||||
Vores søn Henrik har 2 døtre, der i dag bærer efternavnet Stokport Rosenberg. Vores datter Christina har to døtre og en søn, der bærer efternavnet Borup. Med disse navneændringer vil navnet Gräs i vores gren af slægten en dag falde bort.
|
||||||||||||
Frederikssund, marts 2013.
Helge Gräs.
|