”Er du i familie med hende der forfatterinden Elsa Gress?” spørger enkelte.

Som Gräs’er hedder du både Græs, Gras, Grez, Graes, Grås, Grass, Gräss, von Gretz, Gres, Gros, Greis, Gress m.fl., og således gik det da også galt med den korrekte stavemåde i mange kirkebøger. Der blev sjusket, hvilket var meget almindeligt i gamle dage, og derfor blev bedstefar Johan Arthur døbt Gras Jensen i stedet for Gräs Jensen. Ved vielsen i 1906 til Dagmar Nielsen blev hans navn anført i kirkebogen som Greis Jensen, og børnene blev døbt, igen formentlig på grund af sjusk, Grejs Jensen.

Anders Jönsson,

født den 5. august 1735

 

og dennes hustru

Karin Mårtensdotter,

født den 22. september 1721 

De havde blandt flere børn 

en søn 

Jöns Andersson,

født i august 1763.

 

I de senere mandtalslister for Landskrona står der, at Jöns Andersson er født den ”3/8”, andre gange er anført ”3/2”, som fødselsdato.

Spørgsmålet er imidlertid, hvorledes han fik navnet Gräs. Og hvorledes han kom fra Eldsberga til Landskrona, får man nok aldrig rede på, da indflytningsattesten ikke er bevaret.

Han er heller ikke fundet blandt de sporadiske optegnelser over udflyttere fra Eldsberga, som findes i ministerialbøgerne.

Jöns Andersson Gräs er imidlertid den eneste ”Jöns”, søn til Anders og født i 1763, som arkivaren har fundet optegnet under Tönnersa, så arkivar Anna Svenson finder det sandsynligt og troværdigt, at omhandlede Jöns er den rigtige person, som er blevet efterforsket. 

Om Jöns Andersson Gräs er der følgende optegnelser: 

Det første registerblad, han bliver fundet opført i, er fra 1786.

Som ansat under sukkermester Pudewelt er noteret 

dr. (drengen/karlen) Jöns Andersson Gräs, 23 år. 

Også de følgende år findes han optegnet. I 1787 er han ansat hos en sukkermester Jöns Ahlgren. 

I vielsesbogen for Landskrona Stadsforsamling er der den 5. december 1790 et notat om, at  

sukkerfabrikskarlen Jöns Andersson Gräs

er viet til

jomfru Brita Christina Axelström. 

Hustruens dåb er registreret i Vallkärre fødselsforsamlings fødselsbog, hvor der den 22. april 1759 er skrevet, at ”Axelströms og hans hustru Sophia Lindgrens” datter blev døbt denne dag. 

I 1791 er Jöns registreret som  

karlen Jöns Gräs, 28 år,

dennes hustru, dennes datter. 

Jöns Gräs kan herefter følges flere år fremefter uden at hans præcise fødselsdag eller fødested er anført, men ved en folketælling, i et arkiv betegnet som AI, side 8, kvarteret Tärnan 8, ses det, at han var født den 3. februar 1763 i Tönnersa, og at hustruen var født den 4. maj 1758 i Vallkärre.

 Den 15. juli 1791 fødtes datteren Sophia Catharina. Ved dåben blev hun båret af snedkeren Lars Ludins hustru, og blandt vidnerne var snedkeren Ludin. 

Den 16. august  1794 fødtes datteren Johanne Christina. Blandt vidnerne ved dåben var igen snedkeren Lars Ludin.

                      I 1798 får Jøns Gräs og hustruen Brita Christina Axelström 

                      en søn 

Andreas Georg Gräs,

født den 4. juli 1798 i Landskrona 

Ved Andreas Georgs dåb fandtes blandt vidnerne gørtlermester Anton Gräs.

Følgende fortegnelser findes i den Lindbergske samling, et personregister, som opbevares i landsarkivet: 

Gørtler Bengt Gräs, død i Landskrona d. 26. april 1802, gift med Anna Elisabeth Darin, død i Landskrona d. 26. juni 1794.

 Børn i 1794:

                      Anders, gørtler

                      Jakob, gørtler i Petersburg

                      Johannes, tapper

                      Anton, gørtlersvend

                      Kristina, gift med skrædder Nils Malmqvist i Lund

                      Fredrika, gift med snedkeren Lars Ludin i Landskrona.

 

Der er således helt klart samhørighed mellem Jöns Andersson Gräs og familien Bengt Gräs, men hvilken? 

Følgende optegnelser er fundet i Landskronas stadsforsamlings ældste husförhörslængder (registerblade over husene/mandtalslister). 

I 1784 – i den allerførste liste – står der på side 230 anført en gørtler Bengt Gräs med hustru og 4 børn. 

De havde en dr. (dreng/karl) ansat ved navn Jöns Andersson, 21 år, og således født i 1763. I 1785 havde Bengt Gräs en ny dreng med et andet navn. Men samtidig står der under sukkermester Pudeweltz på side 151 optegnet 3 drenge, alle med navnet Jöns Andersson. Den første var 22 år, den anden 28 år og den tredje også 28 år. Karlen/drängen på 28 år har imidlertid fået tilnavnet Ahlgren indskudt i teksten. 

 

1 1786 står der opført:                               Sukkermester Pudewelt 

                                                                 drengen Jöns Ahlgren  29 år 

                                                                 drengen Jöns Andersson  28 år 

                                                                 drengen Jöns Andersson Gräs  23 år 

 

Teorien er, at Jöns Andersson Gräs er den samme, som først var dreng/karl hos Bengt Gräs, og at han herefter tog sig navnet Gräs af praktiske årsager.

Det ville blive lettere at skelne mellem de tre karle/drenge med det samme navn. 

Båndet mellem Jöns Andersson og hans tidligere arbejdsgiver har bestået, hvilket kan udledes af dåbsnotitserne. Muligt kan et egentligt familieforhold lidt ude ligge til grund.” 

Brita Christina Axelström døde den 11. februar 1829.

Jöns Gräs døde i 1834 – 71 år gammel. 

Boopgørelsen efter hustruen findes bevaret i Landskrona Rådhusret og magistrat F IIa:

24 nr. 81. Se foto’et på startsiden. Der står: 

Exh: Landskrona Rådhus den 11. may 1829. 

Att min Hustru Brita Christina Axelström som afled här i Staden den 11. februari

och jemte (?) mig lemnade efter sig trenne Barn,  Sonen Gördelmakera Gesälten Anders Georg Gräs

samt Dötrena Sophia Chatarina och Johanna, hvilka bägge aro Gifta, den förra med

Thengjutaren Malmström og den senera med skoflickaren Arvidsson, icke funnits något det ringaste

till upteckning utan Sockerbruks Herrar (Ulæseligt) 

Begrafnings omkostnaderne försäkras.

Landskrona den 9. May 1829. 

Jöns Gräs

Sockerbrugs Gesält

 

Jöns har skrevet under med ubehjælpsom rystende håndskrift.

Svenskerne lavede også fejl i kirkebøgerne. Ved min første henvendelse til Landsarkivet i Lund skrev de tilbage: ” En gosse Andreas Georg föddes i Landskrona

stadsförsamling den 4/7 1798 som son till sockerbruksgesällen Jöns Andersson Grääs och hans hustru Brita Christina Axelström.

 

 

Jöns Gräs’ søn Andreas Georg Gräs udvandrer fra Landskrona i Skåne, Sverige, og flytter til København.

 

 

Andreas Georg Gräs findes registreret i

 

vielsesregisteret for Trinitatis Kirke

 

                      Gräs (stavet Greisz), Andreas Georg, Gjørtlersvend, 24 år

                      Just, Caroline Eleonine, 22 år.

 

                      Viet den 2. maj 1823, vielse nr. 26.

 

registeret til Kopulationsafgifter 1816 – 1828

                      Gräs (stavet Græs), Andreas Georg, görtlersvend, nr. 17

kirkebogen for Trinitatis Kirke

 

                      Gräs (stavet Greisz), Andreas Georg, Gammelmønt 169 (principalens adresse)

                      Just, Caroline Elemine, Borgergaden 179

                      Forlovere: Görtlermester Löchte, Gl.mønt og smedesvend Just, brudens far

                      Ll. Brøndstræde nr. 108.

 

Iflg. oplysning fra Københavns Stadsarkiv, folketællingslisterne 1845 for Klædebo kvartet, adressen Lille Fiolstræde 195:

 

Gørtlersvend Andreas Gräs (stavet Gras), 47 år, gift, født i Landskrona, Sverige, gift med Caroline, 44 år født i København, 5 børn, Valmarline 17 år, Carl 14 år,

Thorvald Harald 12 år, August C. Frits 8 år og Vilfred 5 år.

 

(Ifølge undersøgelse af ukendt slægtsforsker på foranledning af  Olav Bjørn Gräs):

 

får Andreas Georg Gräs og hustruen Caroline Edominica Eleonine 

 

     børnene:

Johan Cristian Georg Gräs

født d. 15. april 1824 i København.

døbt i Trinitatis kirke.

 

                      Valdemar Ferdinand Oscar Gräs

                      født d. 12. september 1827 i København

                      døbt i Trinitatis kirke 

                      Marie Waldemarline Fernandine Oscarsine Gräs

                      født d. 11. december 1828 i København

                      døbt i Trinitatis kirke 

Samt jfr. egen undersøgelse:

 

Trinitatis ministerialbog, Kjøbenhavn, årgang 1831 m.fl.

Trinitatis nr. 52       

Carl Johan Theobald Gräs

(stavet Greis)

født d. 20. februar 1831 i Kjøbenhavn

døbt den 1. (ulæseligt) i Trinitatis kirke

 

Forældrene: navn, stand, håndtering og bopæl: Andreas Gräs (stavet Græs) gjørtlersvend og hustru Caroline Just, 445 Kokkegade. 

og

Trinitatis nr. 105

Vi skal videre med Andreas Georg Gräs’s søn

 

Thoras barneske med indgravering: T E G G

(Ejes af slægtning Ulla Schmidt Nielsen)

Thoras bibel er bevaret (ejes af  slægtning Jørgen Schmidt Nielsen, søn af Folmer Schmidt Nielsen, der var søn af  Søren Schmidt Nielsen og Petra Mathilde Gräs) At hun har været stærkt troende kristen er der ingen tvivl om, for i biblen har hun skrevet følgende:

 

 

Jens Peter Jensen

 

 

Birthe Marie Lange

født d. 13. marts 1824 i Stubbekøbing. Vaccineret sammesteds

Konfirmeret sammesteds 1. søndag efter fasten 1838.

Bedømmelse: Meget gode kundskaber og opførsel

Mathias Weirup gik ind i politik

”Elskede Svoger Christian”

 

”Tro ikke jeg kan forglemme mig selv uden at sende Dig et Par Ord,

jeg er Overbevist om at Du kan finde Tid til at tænke paa mig for et Par

Øieblikke, ja min Ven Verden er Forunderlig, men jeg troer om ogsaa

Skoen trykker en gang imellem saa har Du, naar du ser på Floken faaet

en temmelig fær (fair) Løn, men jeg troer også Du har fortjent den. Jeg

ser ingen Udvei til at komme Hjem skjønt Billeten nu koster omtrent

ingen ting. Foruden en god Lommebog fyldt med disse deilige Du ved nok

hjelper det ikke at gaa paa Udflugter, der er jo mangen Ting som vi kunde

hae Fornøielsen af at omtale. Ja Du hører nok America lader til at holde med

Japaneserne imod Rusland, men det langfra so, det er kun Poletiker og uerfarne

indfødte, som ingen bedre Forstand har. Jødespetakler ødelagde Rusland her,

Rusland fortjener en Endefuld; men aldrig vilde jeg lide at sé de gule Hunde

rende bort med Hedren (hæderen), men det sker heller ikke. Jeg vendter paa

at høre Ruseren snart fra landsiden viser at der er nordren Blood i Dem.

I dette Øiblik fik jeg avisen ”Report St. Petersburg march 28. for 2. Gang

har Japan feilet med at lukke Port Arthur, og at den Rusiske Flaade seilede

ud efter at 5 skibe var sunken for at blokke Havnen.Men nok om Krig Du Gamle,

men ved en Carlsberg Baier troer jeg nok vi vilde finde mange Indteresten Ting at omtale,

ja naar nu Veiret bliver lidt varmere, saa skal jeg tage en tur til Port (Perth) Amboy og

finde dine Brødre. Hvordan har Carl det og den yngste Frederik, jeg tror Johannes Kone er død og

han er Commision, men du skal faae hele Nyheden saa hurtig jeg kommer afsted.

Jeg skriver nu omtrent i mørge saa jeg vil slutte med et Kjærligt Farvel.”

 

                                                                                        Thorvald

Dette billede ejes af kusine Aase Schmidt Nielsen, datter af Mathilde og ”Schmidt”. Skulle være fra det gamle Hejnsvig,

hvor der er fest i gaden med hornorkester i hestevognen og ryttere med dannebrogsflag.

 

A.G. Jensens købmandsforretning HEJNSVIG HANDELSPLADS.

 Det er Ulrik Gräs, der står foran butikken sammen med ??

og Dagmar Nielsen, smuk ung dame.

Billede, ukendt motiv, ejet af bedstemor, Dagmar Nielsen.

Kjolerne er som taget fra et maleri af skagensmaleren P.S. Krøyer.

Johan Arthur som ung mand i samtale med Dagmar og hendes søster Anna?

Eller er en af kvinderne i virkeligheden hans første hustru Petra Mathilde? Vi ved det ikke.

Foto: Karl Jørgensen, Fotografisk Atelier, Holsted.

Forår på Nørrebrogade 1899, ukendt avis

M.V. Gräs’s viktualiehandel på Nørrebrogade

Ifølge overleveringen er Arthur Gräs på et tidspunkt optaget af sin herkomst og biologiske forældre. Min farbror Holger Gräs har fortalt mig, at Arthur som ung mand, vel 16-17 år gammel, rejste til København for at søge oplysninger om sin familie, sine ”Gräsrødder”. 

Han fandt frem til sin mors farbroder, viktualiehandler M.V. Gräs på Nørrebro. Pågældende var en stor og kraftig mand, og da Arthur havde spurgt for sig, havde han uvenligt svaret noget i  retning af: ”Ja, at du er en Gräs’er, det kan man se på håret, men her vides intet”! 

A.G. Jensen i sine velmagtsdage,

 sådan som de fleste i Hejnsvig kendte ham. 

 

I 1936 havde man bygget et nyt vandværk, i øvrigt på den plads, hvor også det nuværende vandværk ligger. Det gamle værk på præstevænget var nedlagt og vindmøllen fjernet allerede nogle år før. Petroleumsmotoren, en af de næsten uopslidelige glødehovedmotorer, blev solgt og installeret i en fiskekutter i Esbjerg. I 40’erne solgtes den grund, hvor det gamle vandværk stod, til malermester Brink Jørgensen. Under nedbrydningen fandt Brink Jørgensen i den centrale murede søjle en indmuret Rød Tuborg flaske. Den indeholdt grundstens-dokumentet, eller rettere resterne af dokumentet. De gengives her:

Der er ingen tvivl om, at dokumenterne er udfærdiget af AG. Han havde netop denne håndskrift. 

Fornøden Tilførsel til vedkommende Ministerialbog om Navneforandringen vil være at foretage ved den paagældendes egen Foranstaltning.

Givet i København, den 28. November 1930.

UNDER VORT KONGELIGE SEGL

Efter Kongens Befaling

 

                            Zahle                 / Bilfeldt

 

Bevilling for Købmand Johan Arthur Gras Jensen m.fl. til at føre familienavnet Gräs.

Gebyr 33 kr. 66 øre.

Bedstemor og bedstefar, yderst til venstre, på tur til Fanø, 1927. Mathilde er nr. 4 fra venstre.

Ukendt situation fra Hejnsvig.

Bedstefar og bedstemor, bagest til venstre. Mathilde med hvid sløjfe i håret.

Måske Bjørn nederst til højre?

 

Under min forskning har jeg været i kontakt med Carl Chr. Poulsens efterkommere for at høre, om de kendte noget til Thorvald Jensens skæbne, men desværre vidste ingen noget. Weirup familien, her i Danmark såvel som i USA,  kunne desværre heller ikke bidrage med oplysninger.

Men så fik jeg til gengæld lidt andet stof. Når man vender stenene dukker der altid et og andet op. I 1982 havde jeg kontakt til Gudrun Zacho-Bang fra Odder, der sendte mig lidt materiale om Weirup familien.

Hendes mor Bette var kusine til AG, og hun havde lavet følgende hyldestdigt til sin fætter på hans fødselsdag:

Fødselsdagsbrev til AG i 1942. 

Til fætter Arthur Gräs – 29. august 1942.

 

Kære Arthur, rare fætter, jeg mig på min hale sætter,

for til dig et brev at skrive, så du ser jeg er i live

og trods dyrtid, krig og mørke, end min ”digterkunst” kan dyrke.

 

Ej jeg ved, hvor mange år, du i dag på bagen får –

er det tredive – eller tres – eller måske kun en snes?

 

Ser man på dit hvide hår, er det klart at tyve år

du for længst må have passeret, men jeg har nu konstateret

at i hjertet er du ung, selv om gangen er lidt tung

træder du dog dansen let, som en ”gigolo” adræt

svang du dig i ”kildens” hal, som en konfirmand på bal.

 

Skægget røbed dig – ak og ve, Stauning troede man at se

men det var kun ”ham fra Vejle” der var kommen ud at sejle.

 

Aldrig glemmer jeg det skue, da du vågned i min stue,

henslængt yndefuldt i stolen -  lå du der i morgensolen

da jeg ind i stuen tren, så jeg kun pyjamasben,

hår og skæg –og gavtyvefjæs, sådan vågned just hr. Gräs.

 

Gid du denne fødselsdag, fejre må i ro og mag,

og gid mange følge efter,og at stadig dine kræfter

og dit strålende humør, blomstre må som aldrig før.

Gid du med din trende viv, føre må et muntert liv

og at endnu mange gange, jeg til dig må skrive sange.

 

Når engang du bliver halvfjerds, får du en på tyve vers –

dette er jo kun et brev, som jeg i stort hastværk skrev.

Luftalarm i nat mig vækked, jeg af sengen røg forskrækket

sa’ ”gid pokker hade alle, som lar disse bomber falde”.

 

Tak for mange djærve ord, udtalt ved dit gæstfri bord.

Altid var din lyst at samle, slægtens unge, børn og gamle.

Gid vi inden længe når frem til fredelige kår

så vi atter leve kan, som frie folk i eget land.

 

Hermed jeg mit brev vil slutte (med papir man ej skal rutte)

Jeg en kærlig hilsen sender til jer alle – slægt og venner –

og håber, at I ej blev trætte, af al den rimeri fra

                                                                                       Bette

 

Portrætmaleri af Johan Arthur Gräs.

Malet i 1941 af købmand Hermod Knudsen.

Jamen, egentlig ikke så forfærdelig meget, for jeg var kun 9 år, da bedstefar døde. Enkelte brudstykker har dog brændt sig ind i hukommelsen.

Engang som helt lille, hvor alle var samlet hos bedstefar og bedstemor til en god frokost med øl og snaps, sad jeg på skødet hos min mor. Pludselig greb jeg hendes snapseglas, råbte: ”skål”! og slyngede det hele ned. Jeg fik snapsen i den gale hals og hostede og spruttede. Alle, undtagen jeg selv, syntes det var vældig sjovt.

Engang var jeg syg under et besøg hos bedstefar og bedstemor, og måtte ligge i sengen. Bedstemor kom med nogle store bøger. TIDENS KVINDER blev skam ikke smidt ud dengang, nej, de blev bundet fint ind. Så lå jeg og læste ”Knold og Tot”, der lavede så mange gale streger og som tit fik endefuld af kaptajn Vom. Var der en vis lighed mellem Knold og Tot og mig og min tvillingbror?

Engang tog bedstefar mig og mine brødre med ud til Vejle Dyrehave. Jeg ville stikke hånden gennem en indhegning for at klappe et lille rålam. Men ”nej”, sagde bedstefar, og forklarede, at det lille lam ingen lugt havde. Hvis et menneske rørte ved det, så fik det menneskelugt, og så ville moderen ikke kendes ved det. Jeg trak hånden til mig, som havde jeg brændt mig.

Engang under et besøg, hvor vi var samlet ved aftensmaden i hjemmet i Vejle, rejste bedstefar sig. Han tog en sølvpokal i vitrineskabet og sagde til min far: ”Den skal du ha’ Herluf”. Min far protesterede og sagde, at det var alt for meget. Det kunne han ikke tage imod. Men bedstefar insisterede. Jeg arvede senere pokalen.

Bedstefar blev syg og lå for døden. Far blev kaldt fra Nyborg til Vejle for at tage afsked. Bedstefar med sit hvide hår og sit store hvide skæg lå i soveværelset. Jeg fik kun lige lov til at stå i døråbningen og stille sige: ”Goddag bedstefar”, så blev døren lukket. Den gamle mand skulle ikke trættes unødigt.

Anekdote fra min kusine Ulla, datter af Mathilde og ”Schmidt”: Ved bedstefars dødsleje skiftedes flere af hans store børnebørn til at våge. En af drengene faldt i søvn. Da lød det henne fra den gamle i sengen: ”Nu skal du ikke sidde der og sove knægt. Det er jo mig, der er syg og skal sove, ikke dig”.

Anekdote fra min fætter Carl Johan Gräs, søn af Ulrik Gräs: I forbindelse med bedstefars svære sygdom kom præsten på besøg. Bedstefar lå i sygesengen. Præsten og bedstemor sad og talte sammen i stuen og bedstemor foreslog præsten at bruge tiden, nu han alligevel var kommet på besøg, til at udvælge salmerne til den forestående begravelse. Da lød det højt og vredt fra bedstefar inde fra sygesengen: ”Jeg er altså ikke død endnu!”

Sølvpokalen, som bedstefar gav til min far.

Den har inskriptionen: ”Fra Venner 2.10.1927”

Fru Dagmar Gräs, Svendsgade 27, er efter længere tids sygdom afgået ved døden, 76 år gammel. Fru Dagmar Gräs, der var enke efter afdøde købmand A.G. Gräs, Hejnsvig, var født i Ringkøbing, hvor faderen drev hotelvirksomhed. Som ung pige blev hun gift med købmand A.G. Gräs, og ægteparret bosatte sig i Hejnsvig, hvor de gennem mange år drev en omfattende handelsvirksomhed indenfor kolonial, foderstoffer, mølleri m.m., såvel en gros som detail.

Her blev de begge afholdte og ansete mennesker, som fik mange venner i den driftige hedeby. Senere flyttede de til Vejle, hvor købmand Gräs sammen med en søn startede en agenturforretning, som hurtigt fik mange kunder blandt de handlende i byen og oplandet.

Fru Dagmar Gräs blev sin mand en god støtte og en god og kærlig mor for de fem børn, der i hjemmet fik en fornuftig og sund opdragelse, og som alle sidder i gode stillinger.

Udover at være en fortrinlig værtinde, havde fru Gräs mange forskellige interesser, ganske særlig inden for digtning og litteratur, og helt op til det sidste holdt hun denne interesse vedlige gennem læsning af romaner og digtsamlinger i det hyggelige hjem, hun havde indrettet sig i Svendsgade efter ægtefællens død.

Af hendes efterlevende børn er en søn, repræsentant Holger Gräs, bosiddende i Vejle, to sønner er ansat ved Kraks Vejviser og har deres hjem i København, en søn er kriminalassistent i Nyborg og ægteparrets eneste datter er gift med kæmner S. Schmidt-Nielsen, Rosmus, Djursland”.

(Skrevet af Ulrik Gräs, journalistelev på Vejle Amts Avis)

 

Arthur Gräs døde den 24. august 1954 på adressen Kjærgården 10, Vejle, og blev begravet på Heinsvig kirkegård.

Dagmar Gräs døde den 3. december 1959 i Rosmus, og blev begravet på Heinsvig kirkegård.

Gravstederne er nu nedlagte.

                     

Arthur Gräs er hædret med et vejnavn i Hejnsvig: A. G. Jensens Vej

 

Johan Arthur Gras Jensen

Johan Arthur Gräs

Vores søn Henrik har 2 døtre, der i dag bærer efternavnet Stokport Rosenberg. Vores datter Christina har to døtre og en søn, der bærer efternavnet Borup.

Med disse navneændringer vil navnet Gräs i vores gren af slægten en dag falde bort.

Frederikssund, marts 2013.

 

Helge Gräs.